Veksø Fastelavnsklub
Fastelavn i Veksø siden 1910

horizontal rule



 

 

Fastelavnsris

horizontal rule

Fastelavnsris er ikke bare fastelavnsris. Fra egn til egn var er forskel på hvordan disse blev pyntet. Francis Jordt fra Ribe har indsamlet en meget stor samling af oplysninger, som han har modtaget fra folk i hele landet. Med Francis Jordts tilladelse er disse oplysninger blevet tilgængelige på denne side.
Udover ris fra Danmark er der også medtaget oplysninger om et enkelt ris fra Norge

Har du spørgsmål til risene, der omtales her, eller oplysninger om andre ris kan du skrive til Francis Jordt på adressen:  francisjordt@forum.dk    Efter 18.marts 2013 er det
francisjordt@godmail.dk der skal benyttes. Henvendelser er meget velkomne :-)
 
Fastelavnsris tegnet af Francis Jordt

horizontal rule

Fastelavnsriset er en af de få sejlivede overleveringer vi har tilbage fra hedensk tid. Det var et symbol på livskvisten, og slag fra kviste, især fra frugttræer, med grønne knopper kunne overføre kraft til folk og fæ. Det var en frugtbarhedsritual, som samtidig kunne vække nyt liv i det vinterstivnede legeme. Det giver et godt billede af den evige kamp mellem vinter og sommer.
Hvornår man egentlig begyndte at pynte riset, og hvornår det udelukkende blev brugt af børn står stadig i det uvisse. Men i 1700-tallet har man kendt til det pyntede ris. Da papiret ikke var så udbredt som i dag, pyntede man riset med æggeskaller, fjer og kulørte bånd. 

Kilde: Det festlige år
          Iørn Piø, Sesam 1997

horizontal rule

Indholdsfortegnelse
 Jylland og øer  Fyn og øer  
Sjælland med øer samt Bornholm
 
RIS FRA  SDR. HØE (ved Bramming)
NY NØRUP VED BILLUND
RIS FRA AGERSKOV
RIS FRA ALS
RIS FRA ASBO OG KRAGELUND
RIS FRA BEVTOFT
RIS FRA BILLUND
RIS FRA BOUNUM (HORNE)
RIS FRA BOV
RIS FRA BROBALLE
RIS FRA DYNT (Ved Broager)
RIS FRA FANØ
RIS FRA FREDERIKS (Mellem Viborg og Herning)
RIS FRA FÅRHUS (VED PADBORG)
RIS FRA GAMMEL SKAGEN
RIS FRA GELBALLE (GJELBALLE) Kolding
RIS FRA GRAM
RIS FRA GRINDSTED
RIS FRA GUDSØ
RIS FRA GÅRDE
RIS FRA HADBJERG
RIS FRA HALK (Ved Hejsager)
RIS FRA HAMMELEV
RIS FRA HEJBØL
RIS FRA HINDERUP (Ved Århus)
RIS FRA HINGE (Ved silkeborg)
RIS FRA HIRTSHALS
RIS FRA JENNING GRAM BY
RIS FRA KROGAGER
RIS FRA LØVE (ved Høng)
RIS FRA NYBØL (NØFFEL)
RIS FRA ODDER
RIS FRA OTTERSBØL Ved Skærbæk Sdj.
RIS FRA RIBE
RIS FRA STRIB
RIS FRA VESTERHEDE HEJNSVIG
RIS FRA VIUF

RIS FRA FYNSHAV

RIS FRA CHRISTIANSØ
RIS FRA HAVREBJERG
RIS FRA ØSTOFTE LOLLAND

GAMMEL DANSK RIS
NORSK RIS

 

horizontal rule

                                    GAMMEL DANSK RIS
 
3 til 4 æblegrene (eller grene fra frugttræer)
Hvide fjer
Rødt silkebånd, ca. 30. cm. lange
Svøbelsebarn (evt. glansbillede)

Bind grenene sammen til et ris med tynd ståltråd.
Fæst hvide fjer vilkårligt på toppen af nogle af de øverste
grene med tråd. Bind et rødt silkebånd under hver fjer (uden sløjfe).

Kilde: Annas Fastelavn
Lillian Brøgger
Gyldendal 1983



Birke- eller pilegrene
Kulørte bånd
Papirblomster
Farvede æggeskaller 


Grenene bindes sammen til et ris med tynd ståltråd. Der prikkes hul i enderne
af æggeskallerne, hvor der trækkes et stykke uldgarn igennem.
Bind kulørte bånd, papirblomster og æggeskallerne vilkårligt på riset.

Kilde: Det festlige år
         Iørn Piø, Sesam 1997

 
Tilbage til toppen

horizontal rule

          NORSK RIS



Honningsvåg – Nordkap
1920 – 1940

En kvist fra husets riskost eller birkegrene
Crepepapir (evt. rødt – hvidt –blåt)
Glanspapir (evt. rødt – hvidt – blåt)

Grenene bevikles med frynset crepepapir.
Firkantede stykker glanspapir (10 x 10 cm.)
foldes to gange halvt over. Der klippes små
gækkebrevsagtige vignetter (snefnug) af glanspapiret,
som klæbes vilkårlige steder på riset.

Der voksede intet i nærheden som kunne bruges til et
fastelavnsris, så man tog en kvist af husets riskost (sopelime).
Da den var både var slidt og grim, måtte den pyntes op.


Kilde:
Reidum Kondrup 
         Ribe 1985

Tilbage til toppen

horizontal rule

RIS FRA  NY NØRUP
Nørup ved Billund
1946

1 pilekvist på 1 –1½ m
Crepepapir i grønt, hvidt og rødt,
resterne fra  julen ( juleduge, og andet pynt ).

Pilegrenen bukkes og bindes fast ca. 15 – 10 cm fra den tykkeste ende (se ristype A).

Klip tynde strimler af crepepapiret på 1 – 1½ cm. bredde
(klip mod crepemønsteret). Af det grønne papir bevikler
man hele riset med. Af det hvide og d rød klippes strimlerne
til en længde på 70 – 80 cm. En hvid og en rød strimmel bindes
sammen eller enkel i midten af strimmelen med en almindelig
 knude rund omring på riset.

Tidlig fastelavnsmandag risede børnene faderen og bedstemoderen
tidlig om morgenen. Man slog med riset på dynen og råbte samtidig:

             ”Vil I gi’ boller? vil I gi’ boller?” 

De stakkels ofre blev ”meget” forskrækkede, de  hylede og skreg og
lovede børnene at honorere dem for deres risning. Som regel gav det  en 25 øre.

Om eftermiddagen var der fastelavnsfest i forsamlingshuset foranstaltet
af Nørup Skytteforening. Der var stillet to tønder (smørdritler) fra
mejeriet med lurmærket op til tøndeslagning, en stor til de store
børn og en mindre til de små børn. Den, der slog bunden ud af tønden
så alle flødekarameller flød til alle sider, blev kattekonge.
Alle børn fik papirshatte medens kattekongerne  hver fik en guldkrone.
Som ekstra præmie fik kattekongerne desuden hver et sølvbæger med
inskriptionen Kattekonge og årstal. Derefter var der dans til Kalles Trio
fra Grejsdalen til resten af eftermiddagen. Nedenstående vandt sølvkruset i 1950. 

Kilde: Ingelise Aagard
         Billund 2003

Tilbage til toppen

horizontal rule

  

RIS FRA  SDR. HØE
 (ved Bramming)
 1950

 

En spinkel Y-formet hasselkvist
Silkepapir i forskellige farver

Silkepapir i forskellige farver klippes i strimler på ca. 8 cm. i bredde
og 50 cm i længde (arkens længde). Papiret foldes i midten, og der
klippes frynser på 1 cm’s bredde i den åbne ende.

De to sidegrene bevikles med det frynsede papir i samme farve.
Grebet bevikles i en anden farve.

Ca. 6-8 smalle strimler af silkepapir i  forskellige farver på 25 cm. længde,
samles til en kvast. Der sættes en kvast på hver sin ende af de to kvisten.

 Kilde: Konni Kummerfeldt
         Hviding 1988

Tilbage til toppen

horizontal rule

RIS FRA AGERSKOV

 1 gren med fire kviste
Silkepapir
Tynd ståltråd

Lav fire bolde af krøllet silkepapir på størrelse med en bordtennisbold.
Klip fire stykker firkantet silkepapir ( ca. 18 x 18 cm ). Placer en bold
på toppen af en af kvistene, tryk bolden godt ned over kvisten,
og beklæd den med 1 stk. silkepapir.  Bind det hele fast til kvisten
med tynd ståltråd. Gentag proceduren ved de øvrige tre grene.

Kvistene bevikles med frynset silkepapir ned til grebet, som skal være bart.

 

Kilde: Martin Chrestensen
         Padborg 1990

horizontal rule

RIS FRA ALS
 1920

 

En grankvist
Rødt og hvidt crepepapir eller glanspapir
Almindelig snor

Røde og hvide skiver af crepepapir eller glanspapir klippes i forskellige størrelser.
Man bruger hvad man har ved hånden som skabelon f. eks. en mønt, et æggebæger,
et glas, en kop m. m. I midten af den største skive laver to små huller med en stoppenål,
og trækker en snor igennem. Derefter limer man en mindre skive over og fortsætter med
at lime mindre skiver oven over hinanden (en roset). Rosetterne bindes vilkårligt på kvisten.

Ved fastelavn mødtes hele flokke af børn med disse ris for at ”tuste up” (rise op).
De risede de voksne på gaden eller ved deres dør medens de råbte:

                 Hedvig, hedvig op med æ pomler.
                                 Eller
                 Hedvig, hedvig pomler i mælk.

 Så fik hvert barn tre kowringe, et par pomler eller et par æfelkach.

Hedvig     = Fastelavnsboller med rosiner og sukat

Kowring   = Tvebak

Pomlmel  = En bagt bolle

Æfelkach = Æbleskiver

 

Kilde: Henrik Ussing
         Det gamle Als
         1925

Andre alsiske ris:               Ris lavet med gran:

Fynshav                            Christiansø

Ketting                             Havrebjerg

Lysabild                            Nybøl

Mommark                          Løve

Nordborg                           Stolbro ved Guderup

Skovby                                                                          

Staldknægtens ris

Stolbro ved Guderup

Ballebro

 

Tilbage til toppen

horizontal rule

RIS FRA ASBO OG KRAGELUND
(To nabobyer til Bække)

1935

 

Asbo: en mirabellegren
Kragelund: en pilegren
Silkepapir – rester fra julen, gul, blå og orange.
Det røde, hvide og grønne blev brugt til roser
som pynt på juletræet.

Grenen bliver bukket (se ristype B)

Strimler på ca. 8 cm. bredde og 50 cm. længde (arkens længde)
foldes på langs, og der klippes frynser på den foldede kant.
Strimlerne bliver vendt på vrangen, og grenen bliver beviklet
skiftevis i forskellige farver. Grebet er bart.

Enkelte lange kvaster lange kvaster ca. 20 cm. bliver sat på riset
vilkårlige steder.

Asbo og Kragelund er to nabobyer til Bække. Selv om afstanden
mellem de to byer ikke er så stor, var deres fastelavnsris ikke helt
identiske. Grenmaterialet vart den eneste forskel på de to byers ris.

Købmandsparret, Marie og Niels ”Købmand”, i Asbo havde ingen børn,
så derfor forkælede de byens unger. For 5 øre kunne man,
hos Marie og Niels Købmand, få et stort kræmmerhus fyldt med bolcher.
Kræmmerhuset var fyldt så meget op, at det ikke kunne lukkes.
Dengang gik man  i skole fastelavnsmandag. Efter skoletid mødtes
man ved købmanden i Asbo. Der skulle byens børn ”bide til boller”.
Det var en årlig begivenhed, som tiltrak sig stor opmærksomhed
til glæde og fornøjelse for både børn og voksne i den lille by. For at man
kunne gøre sig fortjent til legen. Skulle man hoppe over en kæp, som to
mand holdt i hver sin ende over gulvet, det kunne såmænd være købmanden
og hans kone.  Hvis et barn var lille, kunne kæppen bare ligge på gulvet,
for hoppe over den det skulle de. Derefter  skulle man  bide til en  bolle,
som var bundet i en snor fra loftet. Bollen var uden  glasur,  som  de øvrige
fastelavnsboller ikke var. Når man var så heldig at få et bid  af  bollen,
fik man resten af den.

Kilde:  Inger Krogsgård Hansen
          Lindknud
          1989

horizontal rule

RIS FRA BEVTOFT
 1920

 

En gren med enkelte opretstående kviste.
Silkepapir i alle farver

På enden af hver kvist laver man et ”svøb”, en rosenagtig bevikling
(en slags forbinding).

Lange strimler af silkepapir på ca. 8 cm. i bredde og 50 cm.
i længden (arkens længde) bukkes på langs, og der klippes
frynser på de åbne sider af strimmelen. Kvistene bevikles
med de frynsede silkepapir. Grebet er bart.

Under hvert svøb bindes en lang kvast af silkepapir.

Riset blev lavet til fastelavn og stillet til pynt i en krukke
i ”æ pissel” (forgangen). Da hjemmene dengang ikke havde
meget pynt, fik riset lov til at stå  til året efter, hvor det blev
skiftet ud med en ny, og børnene måtte så rise med den gamle.

Kilde: Martin Chrestensen
         Padborg
         1990

horizontal rule

RIS FRA BILLUND
 1945

 

1 Y- formet gren på ca. 80 – 100 cm.
Crepepair i alle farver

Man klipper strimler af crepepapir på 1½ - 2 cm’s bredde
og ca. 5o cm’s længde (der klippes mod crepemønsteret).
Grenen bevikles med disse strimler, der skiftes farve for
ca. hver 10 – 15 cm.

Man samler 6 – 8 strimler i alle farver og laver en kvast ( en lang kvast),
som bindes til en af ydergrenene. Det samme gøres på den anden ydergren.

 Kilde:  Birthe Lund
           Vorbasse
           2003  

 

horizontal rule

RIS FRA BOUNUM
 (HORNE)
 1954

1 lang pilegren, ca. 1,50 m.
Silkepapir i alle farver

Grenen bukkes til en bue (se ristype A).

Silkepapiret i forskellige farver klippes i strimler på 10 cm.’s bredde
og 75 cm.’s længde (arkens længde). Der klippes frynser på 1cm.’s
bredde på den ene kant af strimlen. Buen på riset bevikles med
frynsede strimler skiftevis i forskellige farver. Beviklingen fortsætter
ned ad skaftet, indtil der er ca. 15 cm. tilbage. Den sidste del af skaftet
bevikles med en enkel smal strimmel af silkepapir.
Midt på buen foroven bindes der en stor sløjfe af silkepapir.

 

Fastelavnsrisene blev gemt på loftet, og året efter ved fastelavnstid,
 blev de hentet ned for at blive repareret og pyntet op til videre brug.


Fastelavnsmandag, som dengang var en skolefridag, blev man vækket
af naboens børn. De kom meget tidlig og var udklædte. De bankede på
dynerne, og ventede til man var kommet i fastelavnsstøjet. Således
fortsatte man videre til de andre naboer for at vække børnene der.
Sammen gik de så byen rundt for at synge fastelavn ind. Udklædningen
kunne være inspireret af de  masker som forældrene havde købt til børnene.
Ellers var man bare udklædt i gamle klude som forældrene kunne finde på loftet.
Man sang de traditionelle fastelavnssange, og modtog  boller eller mønter,
men først efter at have løftet masken så man kunne blive afsløret.

Kilde: Kurt Nielsen
         Varde
         2003  
    

horizontal rule

RIS FRA BOV

En enkelt gren med uregelmæssige kviste.
Silkepapir i alle farver

Lange smalle strimler (ca. 5cm. x 20 cm.) af silkepapir klippes ud.
Hver strimmel bøjes i midten. Ved bøjningen smøres der lim på,
og de limes overalt på kvistene.

Grebet er bart.

Kilde: Martin Chrestensen
         Padborg

horizontal rule

 RIS FRA BROBALLE
 1940

Grene fra haven
Crepepapir
Silkepapir
Små trommer af papir (juletræspynt)

Grenene blev bundet sammen. Derefter blev der bundet papirblomster
fordelt forskellige steder på riset. Af crepepapir lavede man blandt
andet små påskeliljer, og roserne var lavet af rødt og hvidt silkepapir
til juletræet, og senere gemt til fastelavnsriset (se riset fra Sønder Hygum).
En enkel tromme blev tilføjet, for eventuel at kendetegne symbolet for ”ballade”.
Evt. en dobbelt bred strimmel blev bundet på riset.

Påskeliljerne blev lavet på følgende måde: Et firkantet stykke crepepapir (evt. gul)
vikles om en finger og rulles fast i den ene ende. Enkelte aflange ellipseformet
stykker crepepapir (evt. hvidt), bindes til den rullede ende.

Fastelavnsmandag tuskede man op (risede) rundt om i byen.
Man kunne evt. have en kurv med til udbyttet.
Kurven kunne være dekoreret med roser.

 

Kilde: Johanne From Clausen
         Broballe
        
2003

Johanne From Clausens moder Anne Marie (Midde) From Clausen
(født Schmidt Petersen 1907) fortæller endvidere at man i 1907
tuskede op og sang:

Hedvig, Hedvig
              op og gi’ pommel

Dette skulle gøres tidlig om morgenen, for man tuskede folk op
medens de endnu lå i sengen. Nåede man hen til folk som allerede
var stået op, kunne man være udsat for at fruen i huset gik i seng
med alt tøj på, for at følge traditionen.

Se endvidere fotografi fra Broballe 1937 og 1939.

Fotografier taget i Broballe ca. 1937 og 1939 (evt. senere, efter krigens begyndelse)

Øverste Billede (1937).

Billede er taget ved hoveddøren til Peter Rasmussens gård, Spangmosevej 32, Broballe. Drengene er Peter Rasmussens sønner. Fra venstre ses Peter Rasmussen, Cecilie Hansen (født Rasmussen ikke i familie), Grethe Mathiesen, Tove Mathiesen og Karl Rasmussen.  Læg mærke til det ris Peter har, der hænger påskeliljer af papir og en tromme på.

Nederste billede (fra krigens begyndelse).

Fra venstre: Maren Grau, Johanne From Clausen, Cecilie Hansen
(Født Rasmussen) og Gerda Jessen (født Rasmussen).
Marens ris er sparsommeligt pyntet, Johannes ris er beviklet,
Cecilie’s ris er næsten identisk med riset som den store af drenge
har på øverste billede, med både blomster og tromme og Gerdas ris
består af en stor rose og tynde strimler, samt en bred strimmel.
 Desuden anes svagt Gerdas pyntede kurv med roser, som hun holder i venstre arm.

Billederne er tilsendt af Cecilie M. Hansen, Haderslev. 2003.

(Foto desværre ikke tilgængelige her på siden endnu)

Tilbage til toppen

horizontal rule

RIS FRA CHRISTIANSØ
 1914 og 1926

 

En flad grangren
Glanspapir
Tynd sejlgarn eller ståltråd

Runde skiver af glanspapir klippes i forskellige størrelser og farver.
Man bruger hvad man har ved hånden som skabelon f. eks. en mønt,
et æggebæger, et glas, en kop m. m. I midten af den største skive
laver to små huller med en stoppenål, og trækker en snor igennem.
Derefter limer man en mindre skive over og fortsætter med at lime
mindre skiver oven over hinanden (en roset). Rosetterne bindes
vilkårligt på kvisten. Grebet bliver sviret (beviklet) med en lang strimmel
af glanspapir. (Ragnhild Knudsen og Emmy Johansen)

Fastelavnsmandag, hvor børnene havde fri fra skole, samledes skoleeleverne
meget tidlig om morgenen med disse ris. Turen gik til skoledegnen,
som skulle rises på sengen. Børnene klaskede på hans dyne. Læreren skulle
ikke sove længere den dag: var det en form for hævnakt for
alle de slag han havde give dem i det forløbne år?  (Ragnhild Knudsen)

 Om aftenen klædte de voksne sig ud.  

Kilde: 1914                                  1926
         Ragnhild Knudsen                Emmy Johansen
         Nyborg                               Gråsten

         2003
                                  1994

 

Jævnfør med andre granris fra Als,

Havrebjerg, Løve, Nybøl og Stolbro.

horizontal rule

RIS FRA DYNT
 (Ved Broager)
 1920

 

En Y-formet gren
Rødt, hvidt  og grønt silkepapir
Hele grenen bevikles med glat grønt silkepapir.

Der laves 5 roser i henholdsvis rødt og hvidt silkepapir.

På toppen af hver gren, på midten af hver gren og der ved grenenes
samlingspunkt fæstnes en rose af silkepapir.

Fastelavnssang fra Broagerland:

              Fick up, fick up en pommel
             
en hedvig skal rummel.
              Fra Øste til veste
              de varm er de bedste.

Fick up   = ris op
Pommel = bolle
Hedvig   = Fastelavnsbolle

Kilde: Nis Mortensen
         Bov
         1991

horizontal rule

RIS FRA FANØ

  

1 stor lyngkvist
Rødt silkepapir
Tynd ståltråd eller snor

Kugler lavet af krøllet silkepapir, overtrukket med et helt stykke papir,
og bundet fast ved enden med ståltråd.
Kuglerne fæstnes vilkårligt spredt over lyngkvisten.

Både på Fanø og på Rømø voksede der meget lyng og ikke så mange træer,
så det var mest naturlige for børnene på øerne var at lave deres ris af denne plante.
Selv om grenmaterialet var ens, så adskilte øboernes ris sig fra hinanden ved deres pynt.  

Kilde: Martin Chrestensen
         Padborg
         199
1

horizontal rule

                     

RIS FRA FREDERIKS
(Mellem Viborg og Herning)
1948

Y formet pilegren
Grøn crepepapir
Silkepapir i alle farver
Tynd ståltråd

Pilegrenen blev afbarket.Crepepapiret blev klippet i strimler
og der blev klippet frynser i den ene ende, den modsatte ende
blev strukket (trukket) en smule, så frynserne fik mere fylde.
Pilegrenen blev beviklet med det grønne crepepapir.
Af silkepapiret blev der lavet roser i alle forskellige farver.
Enderne af roserne blev beviklet med tynd ståltråd og fæstnet
vilkårligt på riset.

Riset blev lavet af børnene selv (se ris fra Stige), og da
børnene blev ældre tegnede og klippede de figurer (katte),
som de fæstnede til riset. Hvis børnene stod tidligere op
end forældrene, som skulle røgte dyrene, blev forældrene
banket op. Men det skete ikke hvert år. Om eftermiddagen
ved kaffetid lavede moderen varm kakao til børnene,
som blev serveret til lune fastelavnsboller lige fra ovne.

Fastelavnsboller fra Frederiks

 Dej:                                                           Creme:
1 kg. Mel                                                   ½ l. mælk
3 dl. mælk                                                 40 gr. Mel
350 gr. Smør                                              2 æg
85 gr. sukker                                              2 sp. sk. sukker
1½ te sk. kardemomme       
80 gr. gær
1 æg

Creme: Æg, sukker og mel piskes godt sammen.
Mælken koges og hældes under piskning i æggene.
Dette hele hældes tilbage i gryden og piskes,
indtil cremen har fået et opkog.

I øvrigt: Smeltet smør og sukker blandet med vanillesukker.

Dejen æltes, rulles ud, og  skæres ud i firkantede
stykker (ca. 10 x 10 cm.). Kom en klat creme i midten
af hver firkant. Fold enderne sammen, som skal være
bunden af hver bolle. Bollerne bages midt i ovnen på
225 grader i 10 – 15 minutter. Når bollerne er færdige
dyppes de i smeltet smør og sukker.

Kilde : Lene Nielsen
          Århus
          2001

horizontal rule

  RIS FRA FYNSHAV
 1930

 

En  ret kort Y-formet gren (ca. 30 –35 cm.)
Silkepapir i forskellige farver
Tynd ståltråd

Lav to bolde af krøllet silkepapir på størrelse med en badmintonbold.
Klip to stykker firkantet silkepapir ( ca. 18 x 18 cm ). Placer en bold
på toppen af en af kvistene, tryk bolden godt ned over kvisten,
og beklæd den med 1 stk. silkepapir.  Bind det hele fast til kvisten
med tynd ståltråd. Gentag proceduren ved den anden gren.

Klip lange strimler af silkepapir i forskellige farver. Der klippes frynser
i den ene kant af strimlerne. Hele grenen bevikles med dette frynsede
silkepapir.Under hver bold fæstnes lange strimler af silkepapir i en farve.

Disse ris blev brugt til riskærester  i Fynshav. (Se ris fra Skovby)

Kilde: Nis Mortensen
         Bov
         1991

horizontal rule

RIS FRA FÅRHUS
 (VED PADBORG)
 1930

En ret lang drittelbånd (tøndebånd)
af hollandsk pil, eller en lang pilegren på over 2 meter.
Silkepapir i alle farver.
Ståltråd

Hvis man har en tøndebånd, lægges det i blød i varmt vand i 3 timer
før man bukker det og bindes fast med ståltråd.
Hvis man bruger en frisk pilegren, bukkes den lige efter at den er blevet
skåret af og bindes så fast med ståltråd.

Tøndebåndet eller pilegrenen bukkes til en bue ( se ristype A).

Silkepapir i alle farver klippes i baner på 50 cm.’s længde og 18 cm.’s bredde.
Hver bane foldes i midten på det brede led, hvor der klippes frynser på 1 cm.’s
bredde. Selve buen bevikles med strimlerne, og grebet holdes bart.
I midten af buens top fæstnes en lang kvast af silkepapir i alle farver (se ris fra Sverdrup).

I 1930 kom en mejeribestyrer til Fårhus fra Feldsted. Han lavede disse ris af
drittelbånd til fastelavn. Riset blev temmelig stor, ca. 1 m. høj, og kunne
ikke bæres af et barn alene. Børnene kørte med en middelstor trækvogn,
som også var pyntet farverigt med kulørt papir i dagens anledning.
De kørte fra hus til hus og sang:

                                           Allaf – Allaf.
                                           Hedvig – Hedvig.
                                           Kom nu op,
                                           Vi er hunge i mav og krop.

Allaf    = Hallo
Hedvig = Boller med rosiner og sukat
Hunge  = Sulten
Mav     = mave

Kilde: Clara Christensen
         Fårhus (ved Padborg)
         1993

horizontal rule

RIS FRA GAMMEL SKAGEN
 1945

 

1 firkantet liste 50 – 60 cm.
Silkepapir i alle farver.

På toppen af listen fæstnes en stor kvast i en farve,
som næsten når ned til over midten af listen. Af fire
stykker papir i den samme farve laves der fire enkle
kvaster. Kvasterne bindes fast til hver side af pinden
som en krans (manchet). Derefter laves der fire nye
kvaster i en anden farve, disse bindes til listen under
de forrige. Dette gentager sig indtil der er ca. 15 cm tilbage
af listen (grebet). Grebet bliver beviklet med en strimmel silkepapir.

Riset blev lavet af Grethe Madsens mor. Der var mange børn i familien,
og hvert barn havde en bestemt farve på grebet så de kunne kende
forskel på hinandens ris.

Kilde: Grethe Madsen (født Nyeng)
         Tinglev.
         2003

horizontal rule

RIS FRA GELBALLE
 (GJELBALLE) Kolding
1940

 

Under 2. Verdenskrig:                                                    Efter Krigen:
2 –3 Slåengrene                                                              2 – 3 Slåengrene
Avispapir                                                                        Grøn  Crepepapir fra gartneren
Papir fra ugeblade                                                           Silkepapir i forskellige farver
Toiletpapir (brunt o-papir)                                                                    
Sølvpapir, som englænderne kastede ned fra flyene
under de natlige angreb for at distrahere strålerne
fra projektørlysene under deres søgen efter målet,
en slags afblændingsmanøvre.

Grenene blev bundet sammen. Af avispapir klippede man skiver med en kop som mål.
Samtidig blev der klippet firkanter og trekanter efter samme størrelse.
Man tog 5 – 6 skiver, firkanter eller trekanter og stak slåens torn igennem dem.
Af avispapir og toiletpapir klippede man lange enkelte strimler, og limede dem foldet
hist op pist på riset med melklister. Var man heldig at kunne skaffe et ugeblad,
var der mulighed for at kunne opnå en lidt mere farverig udseende til sit ris.

Sølvpapiret var beklædt med sort papir. Af de smalleste stykker (ca. 1½ cm.’s bredde),
blev der lavet musetrapper, disse blev bundet rundt omkring riset. Pillede man det
bagerste sorte lag fra, havde man stanniol, som man lavede kugler af, og disse
kugler blev presset mod slåens torne så de sad fast. Man kunne også efter ens
egen fantasi lave andre former end kugler, f. eks kegler eller pølser hvor enderne var trykket flade.

 

Da det ikke var velanset at børnene sang for at ”tigge”, blev risene kun lavet som
traditionelt beskæftigelse ved fastelavnstid. Man måtte godt vise sine ris frem til
f. eks naboen, men ellers tog man sit ris med i skolen og sammenlignede dem med
hinandens, derved kunne man eventuel få nye inspirationer til næste års ris.

Efter krigen, da der atter var mulighed for at skaffe kulørt papir, kom der mere farver på risene.
Men stadigvæk  blev risene kun brugt til fremvisning.  

Kilde: Tove Lyngsø
         Tjæreborg
         2003

Riset kunne minde en del om riset fra Skalbjerg på Fyn. Grete Madsens moder
Edel Nyeng (født Møller) var født på Fyn, men flyttede til Hjørring
da hun var tre år. Edels moder kunne have bragt riset med sig fra Fyn.

horizontal rule

RIS FRA GRAM
 1937

1 Y-formet gren
Silkepapir i rødt og hvidt

 

Silkepapir i rødt og hvid klippes i baner på 50 cm’s længde (arkens længde)
på 20 cm’s bredde. 1 bane af hver farve lægges ovenpå hinanden, og foldes
i midten på langs, og der klippes frynser på ca. 1 cm’s bredde på den åbne kant.
Man bevikler hele grenen med disse to lag af strimler på en gang.
Start fra toppen af den ene gren og vikkel ned til samlingen af grenene,
og fortsæt med at vikle den anden gren. Vikkel til slut grebet.

Riset får en meleret udseende. Og skal bindes i rødt og hvidt,
som de øvrige sønderjydske ris.

 Kilde: Gudrun Dahl
          Gråsten
          1993

Jævnfør med ris fra Gårde  

Tilbage til toppen

horizontal rule

RIS FRA GRINDSTED
 1930

  

Grene fra haven
Silkepapir i alle farver

Grenen til riset tages fra buske med lige grene og kviste (forsytia – syren),
en tveget gren kunne også bruges.

Klip strimler af silkepapir i forskellige farver på 12 cm.’s bredde
og 50 cm.’s længde (arkens bredde). Buk strimlerne i midten på
tværs og klip frynser på ½ cm.’s bredde i den åbne ende.
Skaftet bevikles med en enkel strimmel silkepapir. Grenene bevikles
med de frynsede strimler. Der skiftes farve for hver 10 cm.

Disse ris blev lavet af  nedennævntes moder. De var fire børn i familien.
For at kende forskel på hinandens ris var de blevet lavet på en særlig måde.
Den ældste af børnene fik et ris med fleste grene, og jo yngre børnene var
jo mindre gren bestod riset af. Den mindste kunne få e t ris med kun en gren
og den næste en tveget gren.

Kilde: Edith Kirk Christiansen
         Billund
         2003

horizontal rule

RIS FRA GUDSØ
 Ca. 1912

 

1 æblegren 
Silkepapir i alle farver

Æblegrenen, som var stor, bevikles med en strimmel hvidt papir.
Klip strimler af silkepapir i forskellige farver på 12 cm.’s bredde
og 50 cm.’s længde (arkens bredde). Klip frynser på 1cm.’s bredde
i den ene kant af strimmelen, rul strimmelen til en kvast.
Kvasterne fæstnes til spidserne af kvistene på genen.

 

Disse ris blev lavet af præstekonen  Anna Kirstine Hansen
(født Basse i 1907) i Ho omkring 1945. Hun lavede dem til
hendes børn, på samme måde som hendes moder lavede
dem til hende i hendes barndomshjem i Gudsø.

Nedenstående fortæller at grenen til riset var meget stor.
Hensigten var måske at nedsætte slagenes kraft under risningen.

Kilde:  Karen Mølgaard Pedersen
          (datter til Anna Kirstine)
          Bogø
          2003

horizontal rule

RIS FRA GÅRDE
 (Ved Ølgod)
 1932

 

1 Y-formet gren
Silkepapir i to farver

Silkepapir i  to forskellige farver klippes i baner på 50 cm’s længde
(arkens længde) og på 20 cm’s bredde. 1 bane af hver farve lægges
ovenpå hinanden, og foldes i midten på langs, og der klippes frynser
på ca. 1 cm’s bredde på den åbne kant.
Man bevikler de to øverste grene med disse to lag af strimler på en gang.
Start fra toppen af den ene gren og vikkel ned til samlingen af grenene,
og fortsæt med at vikle den anden gren. Grebet bevikles med det frynsede
papir indtil der er 15 cm tilbage. Resten af grebet bevikles med en strimmel
glat silkepapir i den ene af de to farver.

Kilde: Birthe Kastbjerg
         Esbjerg
         1992

Jævnfør med ris fra Gram

horizontal rule

RIS FRA HADBJERG
(ved Hadsten)
ca. 1940

 

1 Hindbærgren
Crepepapir
Silkepapir
Sølvpapir fra cigaretpakker eller chokolade
Sejlgarn

Hindbjerggrenen bevikles med crepepapir ca. 10 cm fra den tykke ende (grebet)
til toppen af grenen.
Silkepapir i forskellige farver klippes i baner på 18 cm. bredde og 50 (arkens længde).
Papiret foldes i midten, og der klippes frynser på 1 cm’s bredde i den åbne ende.
Ca. 10 cm fra toppen og der hvor beviklingen starter, bevikles der to manchetter
under hinanden i hver sin farve.  Imellem de to rækker manchetter (midt på riset)
bevikles der to manchetter i hver sin farve. Af sølvpapiret laves der små kugler,
som trækkes på snor med mellemrum imellem kuglerne, til små perlekæder
på ca. 15m lændge. 6 – 8 ”perlekæder” bindes rundt omring på toppen.

Da børnene var små, lavede forældrene risene efter at børnene var lagt i seng.
Efter morgenmalkningen overraskede faderen børnene med at rise på dynen for
at vække børnene, medens moderen sang :

                                            ”Så skal vi ha’ boller – Så skal vi ha’ boller”.

Da børnene blev større, og selv kunne lave fastelavnsrisene, risede de forældrene
op efter deres  middagssøvn.

Kilde: Gunnar Pedersen
         Roslev
         1996

horizontal rule

RIS FRA HALK
 (Ved Hejsager)
 1892

 

1 lang pilegren
Silkepapir
Crepepapir

Grenen bukkes til en bue (se ristype A), og bevikles med baner af hvidt silkepapir
på 18 cm’s bredde og 50 cm’s længde (arkens længde). Banerne bukkes i midten,
og der klippes frynser på ½ cm’s bredde på den åbne kant.
Det er kun bue der bevikler, grebet er bart.
På toppen af buen fæstnes tre roser laver af silkepapir (f. eks 2 røde og en hvid).
Under roserne fæstnes en ret lang kvast af rødt og hvidt silkepapir (20 cm lange strimler).
På hver af  buens to sider bindes der en rød sløjfe af rødt crepepapir
(under 1. verdenskrig, da crepepapir var vanskelig at skaffe, bruges silkepapir
eller alt forefaldende papir f. eks avis, taper m.m.).

Dette ris blev bragt til Bæk ved Nustrup af Dorthea Dam (født Thomsen i 1892 i Halk).
Da hun var 10 år kom hun ud at tjene som barnepige hos Mathias Bram, Bæk.
Dorthea lavede disse ris til gårdens børn.

Kilde:  Martin Chrestensen
          Padborg
          1991

horizontal rule

RIS FRA HAMMELEV
 1938

1 pilegren
Silkepapir i forskellige farver

Grenen bukkes til en bue (se ristype A), og bevikles med baner af silkepapir
på 18 cm’s bredde og 50 cm’s længde (arkens længde). Banerne bukkes i midten,
og der klippes frynser på ½ cm’s bredde på den åbne kant. Det er kun bue der
bevikler, grebet er bart.

I midten af buen

Af to stykker silkepapir , 15 cm  gange 15 cm, laves der to vifter.
Den ene vifte fæstnes på toppen og den anden hvor grenen er samlet.
Under viften på toppen fæstnes en ret lang kvast af silkepapir (20 cm lange strimler).

Disse ris  lavede Jens Peter Stenholt, Hammelev til sine børnebørn.

Kilde: Martin Chrestensen
         Padborg
         1991

horizontal rule

RIS FRA HAVREBJERG
(Mellem Slagelse og Høng)
1933

En grankvist
Kulørt papir (Glanspapir)
Sejlgarn

Runde skiver af glanspapir klippes i forskellige størrelser og farver.
Skiverne klippes i takker. Man bruger hvad man har ved hånden
som skabelon f. eks. en mønt, et æggebæger, et glas, en kop m.m.
Der klippes 3 – 4 skiver i forskellige størrelser.  I midten af den
største skive laver to små huller med en stoppenål, og trækker
en snor igennem. Derefter limer man en mindre skive over og
fortsætter med at lime mindre skiver oven over hinanden (en roset).
Rosetterne bindes vilkårligt på kvisten.

Kilde:  Fester og højtider i gamle dage
          J. S. Møller
          1933

Jævnfør med ris fra Als, Christiansø,
Løve, Nybøl og Stolbro ved Guderup.

horizontal rule

       RIS FRA HEJBØL
 Ved Ølgod
 Ca. 1935

 

En rundpind på ca. 65 cm
Silkepapir i alle farver

En strimler af hver farver på 50 x 3 cm. fastbindes rundt på toppen
af rundpinden (en stor lang kvast). Af silkepapir klipper man stykker
på 75 cm. (arkens længde ) x 18 cm. Hvert stykke foldes i midten
på det smalle led, og der klippes frynser på 1cm.’s bredde på den
åbne side. Under den store topkvast  ruller nu en manchet
om listen af et helt stykke frynseklippet papir og limer enden fast.
Fortsæt med at bevikle manchetter i forskellige farver under hinanden
indtil der er 8 cm. tilbage af pinden (grebet), som bevikles med glat
silkepapir i en farve.

Dette ris blev lavet af Alfred Nielsen, Hejbøl omkring 1935.
Hans datter Karen (Bargisen Møller) videreførte traditionen til hendes datter,
Lilian Dollerup, som i dag stadig laver selv samme ris til sine egne børn.

Lilian Dollerups far Karl Bargisen Møller, som stammer fra Lyne ved Ølgod,
kender tilsvarende ris fra sin barndom i Lyne.

Kilde: Lilian Dollerup
         Vorbasse
         2003

I tiden 1955 til 1964 risede Karen i Hejbøl.
Man startede meget tidlig om morgenen,
for folk skulle rises før de stod op.
Karen husker at det var meget mørkt og koldt.
Man begyndte først hos naboen, og fik deres børn
med til de næste naboer, og samledes til sidst i en gruppe.

Kilde: Karen Bargisen
         Hejbøl
         2003

horizontal rule

RIS FRA HINDERUP
 (Ved Århus)
 1926

 

1 stort sæberis
Bånd fra chokoladeæsker
Cellofanpapir
Franske mandler
Bolcher

Hjemmets sæberis, som var et afbarket birkeris, der normalt blev brugt
til at piske sæbelud op med, blev pyntet op til fastelavn.

Riset blev pyntet op med sløjfer af båndene fra chokoladeæskerne.
Franske mandler blev også bundet med båndene og blev kaldt
for svøbelsebørn. Bolcher blev pakket ind i cellofanpapir og bundet til riset.

Kilde: Else Zeuner
         Vejle
         1991

horizontal rule

RIS FRA HINGE
 (
Ved silkeborg)
 1894

 

En lang tynd kvist (pil) på 1 m
Eller Y formet gren ca. 40 cm
Alt forefaldende papir ved hånden
så som silkepapir, crepepapir,
servietter, avispapir, ugeblade
gavepapir eller tapetrester.

Kvisten top bukkes og fæstnes til ca. 20 cm fra den anden ende.
Papiret klippes i strimler på 8 cm´s bredde. Strimlen foldes i midten
på bredden, og der klippes tynde frynser (ca.2 mm) på den åbne ende.
Hele grenen bevikles med forskellig farvet papir. På toppen af rists bue
eller den ene gren fæstnes 1 - 4 strimler kulørt papir på ca. 2 cm i bredden
og 25 cm. i længden.

Disse ris blev lavet i Hinge ved Silkeborg af Anne Marie Sofie Nielsen Hus, født i  1884.
Hun lavede det til hendes børn i Ans (mellem Bjerringbro og Silkeborg).

 

Kilde: Erna Thygesen
         (Datter af Anne Marie Sofie Nielsen Hus)
         Brørup
         2000

horizontal rule

RIS FRA HIRTSHALS
 1935

 

En kæp af hyld på ca. 30 cm’s længde
Silkepapir i alle farver

Silkepapir i forskellige farver klippes i baner på 50 cm’s længde (arkens længde)
og på 20 cm’s bredde. 1 bane af hver farve foldes i midten på langs, og der
klippes frynser på ca. 1 cm’s bredde på den åbne kant.
Hele kæppen bevikles med strimler i forskellige farver, med en farve ad gangen.

Under krigen da silkepapiret var knap, brugte man alt forefaldende papir
såsom avispapir, indpakningspapir eller hyldepapir, og blandede imellem hinanden.

Kilde: Inge Nielsen
         Esbjerg
         1991

horizontal rule

RIS FRA JENNING
 GRAM BY
 1912 - 1937

 

En tynd pilegren på 1,50 m
Silkepapir i blandede farver
Crepepapir i blandede farver
En sort kat af karton
Et papstykke (skilt)

Pilegrenen klippes, formes og bindes fast efter anvisning.

Strimler på 30 cm.’s længde og 2 - 3  cm.’s bredde rives med fingrene
i forskellige farver af både silkepapir og crepepapir. Samles tre og tre
sammen i små bundter. Bind bundterne langs hjertets sider.
Lav to røde og to hvide roser af silkepapir (se Ediths sønderjyske roser),
og bind en af hver farve øverst på toppen af hver hjertebue.

Der hvor hjertet er samlet og bundet til pinden (skaftet) foroven,
bindes en kat klippet i sort karton. Der hvor hjertet er bundet
fast forneden på skaftet bindes papskiltet med inskriptionen:

        Ole (barnets navn) har lommesmerter,
        giv  en skærv, hvis I har hjerter.

Disse ris blev lavet af Anna Lund (født Schulz i 1884 i Bevtoft mark)
til hendes børn og nabobørn i Jenning fra årene 1912 til 1937.
Hun blev gift i 1905 med Peter Christensen Lund (født i 1885 i Gabøl mark),
parret fik 14 børn, som alle blev voksne. Da de førstefødte blev større,
lavede de en kat af krydsfiner til fastelavnsriset, som  deres mindre
søskende kunne bruge år efter år. Katten blev malet sort på den ene side
og hvid på den anden.

Fastelavnsmandag gik børnene udklædt, dog ikke maskeret,
men sværtet i ansigtet med kaffegrums, fra gård til gård
og lavede støj ved at rasle med dåser, som var halvfyldte
med småsten eller lerkugler (nøbbelser), eller også kastede
de dåserne hen af de stenbelagte gårdspladser. Derefter greb
børnene om deres ris med begge hænder og sang:

        Marie (barnets navn) har lommesmerter,
        giv en skærv, hvis I har hjerter.

Udbyttet kunne være en skilling, klejner eller småkager fra julen,
som endnu ikke var blevet spist. Den samlede sum en
fastelavnsmandag kunne i 1937 være ca. 1 kr.

Kilde: Olav Lund (Antik Ole)
         Gram
         2003

horizontal rule

RIS FRA KROGAGER
 Ca. 1960 – 2001

1 pilegren på 120 cm
Silkepapir i alle farver

Pilegrenen bukkes og bindes fast 40 cm. fra den tykkeste ende (se ristype A).

Klip strimler af silkepapir i alle farver på 3 cm. bredde.
Klip frynser på den ene ende af strimlen og bevikle buen.
Der bevikles med 10 cm. af hver farve på buen.

Skaftet er bart.

Valdemar Christensen, som var ungkarl, boede i Krogsager med sin broder.
Hvert år til fastelavn, lavede han disse ris, og cyklede rundt i byen
og forærede dem til byens børn. Flyttede der nye borgere til byen,
spurgte han dem gerne, om der var små børn i familien, som han
kunne glæde med et ris til fastelavn. Denne gestus for byens børn
foretog han indtil sin død i 2001, hvor han havde nået en alder på 80 år.

Kilde: Inger Dahl Nielsen
         Krogager
         2003

RIS FRA KÆRUP

Ved Janderup

Grene fra haven
Crepepapir i alle farver

Lige grene fra haven (syren, forsytia) bindes sammen til et ris.
Grenene bevikles med strimler af crepepapir i forskellige farver,
hver gren sin farve. Klip strimler af crepepapir i  forskellige farver
på 12 cm.’s bredde og 50 cm.’s længde. Klip frynser på
1cm.’s bredde i den ene kant af strimmelen, rul strimmelen til en
kvast og fæstne det til spidserne af grenene på riset.

Kilde: Hans Mølgaard Pedersen
         Bogø
         2003
              

Tilbage til toppen

horizontal rule

RIS FRA LØVE
 (ved Høng)
 1918

 

1 kvist af rødgran
Glanspapir i alle farver
Sytråd
Evt. silkepapir

Runde skiver af glanspapir klippes i forskellige størrelser og farver.
3 – 4 skiverne sys ovenpå hinanden med de største i bunden
til rosetter, lad tråden være et stykke til overs for at binde rosetten
fast til grenen. Rosetterne bindes fast rundt omkring på kvisten.

Var man heldig at kunne få fat i noget silkepapir eller farvet papir,
klippede man strimler af det og fæstnede det rundt omkring riset.

Man klædte sig ikke ud, eller sang ved dørene, som det var skik
i de større byer i omegnen. Vore forældre brød sig ikke om
den slags ”tiggeri”, (jo lavere en families indtægt var, jo højere
var deres moral). Men derimod bed vi til bollen. En leg, hvor man
bandt en fastelavnsbolle op til loftet med en snor, og man skulle
spise bollen uden hændernes hjælp (se ris fra Asbo).

Omkring 1930 tjente, da jeg var ude at tjene i Mullerup,
red der 5 – 6 karle rundt til gårdene og bød til fastelavnsfest.
De fik en genstand ved hver gård de red ind til. Festen stod
på kroen med kaffe og dans.

Kilde: Gudrun Fredslund
         Brørup
         2001

Jævnfør med ris fra Als, Christiansø,

Løve, Nybøl og Stolbro ved Guderup.      

horizontal rule

RIS FRA NYBØL
 (NØFFEL)
 1930

 

En grankvist (rødgran)
Galnspapir i mange farver

Runde skiver af glanspapir klippes i forskellige størrelser og farver.
Skiverne klippes i takker.
Man bruger hvad man har ved hånden
som skabelon f. eks. en mønt, et æggebæger, et glas, en kop m. m.
Der klippes 3 – 4 skiver i forskellige størrelser.  I midten af den
største skive laver to små huller med en stoppenål, og trækker
en snor igennem. Derefter limer man en mindre skive over og fortsætter
med at lime mindre skiver oven over hinanden (en roset).
Rosetterne bindes vilkårligt på kvisten.

Riset/risene blev lavet af forældrene fastelavnssøndag efter at børnene
var blevet lagt i seng. Fastelavnsmandag skulle børnene stå tidligere
op end forældrene, da var risene lagt på køkkenbordet klar til børnene,
så de kunne nå at rise forældrene op mens de stadig var i nattøj
og forældrene endnu lå i sengen.

En lille uartig fastelavnssang fra Nybøl:

                                            Fick up, fick up en pommel,

                                            æ baches røv ska’ rummel.

Jævnfør med fastelavnssang fra Dynt.

Kilde: Lilli Beyer (født Andreasen)
         Sønderborg
         2003

Jævnfør med ris fra Als, Christiansø,

Havrebjerg, Løve og Stolbro ved Guderup

horizontal rule

RIS FRA ODDER
 1940

 

1 pilkkvist på ca. 1 - 1½ m.
Silkepapir i forskellige farver.

Den tynde ende af pilekvisten bindes fast til ca. 20 cm.
fra den anden ende (skaftet). Skaftet bevikles med en strimmel
silkepapir, farven underordnet. Der klippes strimler på ca. 1 – 2  cm’s bredde
og  25 – 30 cm’s i længde  i forskellige farver. Rundt om buen klistres der
enkelte strimler ved siden af hinanden. 

Under krigen blev nedennævntes broder klædt ud som Union Jack
(det engelske flag) og søster som Dannebrog. Dragterne var lavet af crepepapir.
Broderen som kunne spille på harmonika akkompagnerede til fælles sang for
dem begge, da de fastelavnsmandag sang fra dør til dør. De skabte stor beundring
for forældrenes provokation over for tyskerne, som sikkert gav en god fortjeneste
for børnene. Dette optrin blev ikke observeret af værnemagten, men
undertegnedes forældre måtte nogle år efter gå under jorden, ikke for at have
ladet deres børn propagandere til fastelavn, men for andre ”ugerninger” under krigen.
De var fire søskende og blev spredt ud over landet, en til Grauballe,
en til Undrup Mose, en til Grauballe, en til Fredericia og undertegnede kom
til Odenses, hvor hun nu bor.

Kilde:  Eva Frederiksen
          Odense
          2003  

horizontal rule

RIS FRA OTTERSBØL
 Ved Skærbæk Sdj.
 1945

6 – 8 rødpilegrene (ca. 80 –100 cm)
Silkepapir i alle farver
Crepepapir i alle farver
Hvidt papir
Farvelade

Grenene bindes sammen (ikke for stramt), hvorefter det formes  til en vifte.
Der klippes strimler af silkepapir eller crepepapir på 2 – 3 cm’s bredde
og 30 – 40 cm’s længde. Strimlerne bindes med en enkel knude rundt
omkring på riset.

Grenene skal være af rødpil, for netop at give riset den flotte røde lakfarve.

Havde man ikke kulørt papir, malede man hvidt papir med farvelade.

Dette ris kunne eventuel stamme fra Fyn (Bogenseegnen), da nedennævntes
forældre stammede fra Fyn og flyttede til Ottersbøl i 1920, for at deltage
i opbygningen af Rømø-dæmningen..

Kilde: Povl Skov
         Tønder
         2003

Tilbage til toppen

horizontal rule

RIS FRA RIBE
 1974

 

Grene og kviste fra haven
Guldbronze
Silkepapir i mange farver

Størrelse og antal af grenene eller kvistene afhang efter omstændighederne
(beskrives længere nede i teksten). 

Grenene blev bronzeret. Når disse var tørre blev de bundet sammen ved grebet,
som blev beviklet med en bred strimmel hvid silkepapir.

Der blev lavet mellemstore fyldige kvaster af silkepapir i hver sin farve.
Kvasterne, som der blev lavet rigeligt af, blev bundet forskellige steder på riset.

Disse ris blev lavet af Hans Lund Olsen, Ribe, til sine børnebørn.
Lige fra det første barnebarn blev født i 1974 lavede han disse
ris til dem ved fastelavn. Som nyfødt fik de et ris som var
ca. 25 – 30 cm lang, og risene voksede med årene i takt med børnene.
Hvert barnebarn fik et ris i størrelse efter alder. Var der f. eks.
3 modtagere til risene og de havde forskellig alder, var det mindste ris
til det yngste barn og så fremdeles. Med årene som børnene blev større,
blev pynten ledsaget med godter, som blev bundet til riset.
Senere da børnene blev halvvoksne, blev slikket afløst af
pengestykker, som også hang på grenene.

Om disse ris er efter gammel model fra Ribe vides ikke. Men traditionen,
som Hans Lund Olesen påbegyndte og fuldførte,  var en kærkommen gave
til sine efterkommere.

Kilde: Inge Bjørnskov
         (datter af Hans Lund Olsen)
         Ribe
         2003

horizontal rule

RIS FRA STRIB
 1945

 

1 tveget (tvejet) gren (y-formet gren)
Silkepapir.

Der klippes strimler af silkepapir på ca. 10 cm’s bredde og 50 cm’s længde
(arkens bredde). Der laves roser af strimlerne, ved at bukke 1 strimmel
midtover på tværs og rulle den som en snegl (strimlen skal ikke crepes).
Roserne placeres rundt omkring på grenen.

Der laves yderlige strimler af silkepapir i alle farver på 1 –2 cm’s bredde
og ca. 25 cm’s længde. Strimlerne bindes under roserne.

Man vækkede forældrene fastelavnsmandag ved at slå på deres dyne
medens man sang:

                 Gi’ boller, gi’ boller, gi’ boller.

Man måtte ikke synge ved dørene , det var tiggeri, og man kunne få penge af folk.
Men da nedennævnte blev ældre og mere selvstændig, stjal de forældrenes gamle
klude, og sang ved dørene.

Kilde:  Elisabeth Sæderup
          Middelfart
          2003

horizontal rule

  RIS FRA VESTERHEDE
 HEJNSVIG
 1948

 

Grene fra haven
Silkepapir i forskellige farver

Bind riset sammen af grenene. Klip strimler af silkepapir i forskellige farver
på 12 cm.’s bredde og 50 cm.’s længde (arkens bredde). Klip frynser på
1cm.’s bredde i den ene kant af strimmelen, rul strimmelen til en kvast
og fæstne det til riset. Der laves mellem 6 til 8 kvaster i forskellige farver,
alt efter hvilke grene man bruger og hvor stor riset er.

Kilde: Inger Dahl Nielsen
         Krogager
         2003

Tilbage til toppen

horizontal rule

RIS FRA VIUF
 1945

1 pilkkvist på ca. 1 – 1½ m.
Crepepapir i en vilkårlig farve
Silkepapir i forskellige farver.

Den tynde ende af pilekvisten bindes fast til ca. 20 cm. fra den anden ende (skaftet).

 

Der klippes 1 lang strimmel af crepepapir på ca. 2 – 3 cm’s bredde.
Der klippes strimler på ca. 2 – 3 cm’s bredde  og  25 – 30 cm’s længde
i forskellige farver. Man begynder at vikle skaftet med crepepapiret,
når men når til risets bue (løkke) tager man to strimler i forskellige
farver og lægger dem til pilekvisten og vikler videre, så silkepapiret
vikles fast til riset af crepepapiret. Man vikler videre en håndsbredde
længere og gentager fastbindingen af to nye strimler af silkepapir.
Dette gentages til man når buen rundt.

Fastelavnsmandag skulle forældrene rises op fra sengen. Var forældrene
allerede stået op og gået i gang med arbejdet i stalden, måtte de gå i
seng igen, for at blive riset op på respektive måde.
Man slog til med riset, medens man sang:

                 Gi’ boller, gi’ boller.

 Kilde: Karen Madsen
          Bellinge
          2003

horizontal rule

RIS FRA ØSTOFTE
 LOLLAND
 1925

 

 Pilegrene
Silkepapir i alle farver

Bind riset af grenene. Klip strimler af silkepapir i forskellige farver
på 12 cm.’s bredde og 50 cm.’s længde (arkens bredde). Klip frynser
på 1cm.’s bredde i den ene kant af strimmelen, rul strimmelen til en kvast.
Der laves mellem 6 til 8 kvaster i forskellige farver og fæstnes rundt
omkring på riset.

Disse ris blev lavet i forvejen af faderen i huset. Tidlig fastelavnsmandag
risede børnene deres forældre og sang. Børnene fik ikke lov til at synge
for andre ved dørene.

Efter fastelavn blev risene pakket ind og gemt på loftet til næste år.
Når de året efter blev taget frem til brug, skulle de blot efterses,
og man erstattede de defekte dele med nye.

Nedenstående fortæller at man i Østed til fastelavn havde en speciel leg.
Faderen bankede en pæl i jorden, hvorpå der blev sat en omvendt lerkrukke
(urtepotte). Børnene fik på tur bind for øjnene og en stok i hænderne.
Barnet blev snurret rundt et par gange, og skulle slå krukken i stykker med stokken.

 

Kilde: Inger Margrethe (Bitten) Axelsen
         Ribe 2003  

Tilbage til toppen

 Sidst opdateret 10.marts 2013

horizontal rule